Sunde medarbejdere, lavere sygefravær: hvad siger forskningen egentlig?

Sunde medarbejdere er ikke et frynsegode. De er en driftsparameter.

Det lyder som noget, en leverandør af sundhedsordninger ville sige. Så lad os tage tallene først, og salgstalen bagefter. Eller helst slet ikke.

Hvad koster fravær egentlig i Danmark?

Danmarks Statistik opgjorde sygefraværet i 2024 til 4,1 procent af arbejdstiden på tværs af sektorer. I den private sektor er tallet lavere, 3,3 procent, og det er det laveste blandt alle sektorer. Det lyder ikke af meget. Men 3,3 procent af et årsværk er cirka syv til otte arbejdsdage pr. medarbejder pr. år, og for en virksomhed med 50 ansatte svarer det til, at der konstant er halvanden person fraværende.

Regnestykket er ikke bare den tabte løn. Det er vikardækning, opgaver der glider, kolleger der samler op, og deadlines der flytter sig. De indirekte omkostninger er som regel større end de direkte, og de er sværere at få øje på, fordi de ikke står nogen steder.

Kilde: Danmarks Statistik, Fravær fra arbejde 2024

Er der belæg for, at motion trækker fraværet ned?

Ja, men det er værd at være præcis om hvor stærkt.

Den mest konkrete måling kommer fra et amerikansk studie af Losina m.fl., offentliggjort i PLOS ONE i 2017. 292 medarbejdere fik en aktivitetsmåler på i 24 uger, og forskerne holdt deres faktiske aktivitetsniveau op mod deres sygefravær. Resultatet delte sig skarpt:

• De, der levede op til anbefalingen om mindst 150 minutters motion om ugen, mistede i gennemsnit 5 timers arbejde på grund af sygdom.
• De moderat aktive, 75 til 149 minutter om ugen, mistede 11 timer.
• De mindst aktive, under 75 minutter om ugen, mistede 19 timer.

Efter justering for alder, køn, BMI og øvrige helbredsforhold havde den mindst aktive gruppe en 3,5 gange højere rate af sygdomsrelateret fravær end den mest aktive.

Kilde: Losina m.fl., PLOS ONE, 2017

Det er et stærkt signal. Men det er 292 mennesker, ikke 292.000, og det er en sammenhæng, ikke et bevis for årsag. Mennesker, der træner regelmæssigt, adskiller sig også fra dem, der ikke gør, på måder et studie ikke fanger. Vi mener, tallet er værd at kende. Vi mener ikke, det er værd at overdrive.

Vi har set på litteraturen om motion på arbejdspladsen, og den er tyndere, end de fleste leverandører lader den fremstå. Der findes gode enkeltstudier. Der findes ikke et solidt, dansk tal for afkastet af en motionsordning. Hvis nogen præsenterer et for jer, så spørg hvor det kommer fra.

Hvorfor det overhovedet er et problem her

Fordi de fleste danskere ikke træner nok. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne mellem 18 og 64 år at være fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag. Den Nationale Sundhedsprofil viste i 2021, at 58 procent af voksne danskere ikke lever op til WHO's minimumsanbefaling på 150 minutter om ugen.

Altså: flertallet af jeres medarbejdere ligger i den gruppe, som i Losina-studiet mistede tre en halv gang så meget arbejdstid. Det er ikke et argument for at presse nogen i træningstøjet. Det er en beskrivelse af, hvor stort et hul der er mellem, hvad der anbefales, og hvad der faktisk sker.

Hvorfor firmaordninger virker bedre end gode intentioner

Den typiske barriere er ikke motivation. Den er friktion.

Et fitnessabonnement binder én til ét sted. Skal man både svømme, klatre og træne styrke, er det tre abonnementer i tre huse, og det løber hurtigt op i over 1.000 kroner om måneden. De fleste nøjes derfor med ét, bruger det i februar, og glider fra det i marts.

Et sportskort til virksomheder fjerner tre ting på én gang:

1. Prisen. Arbejdsgiveren betaler, og medarbejderen betaler kun skatten af værdien.
2. Bindingen. Ét kort giver adgang til flere slags steder, så en dårlig uge i fitnesscentret ikke betyder en spildt måned.
3. Beslutningen. Man skal ikke tage stilling til et abonnement hver gang. Man går derhen.

Det er den samme mekanik, som har gjort modellen udbredt i resten af Europa. Den er bare aldrig rigtig kommet til Danmark i den form.

Hvad det koster medarbejderen i skat

Det skal siges højt, ikke opdages på årsopgørelsen.

Et arbejdsgiverbetalt træningskort er et personalegode, og værdien beskattes hos medarbejderen som løn. Bagatelgrænsen for private personalegoder er 1.400 kroner om året i 2026, og bliver den overskredet, beskattes hele beløbet, ikke kun det, der ligger over. Et sportskort ligger over grænsen. Det håndteres automatisk over lønsedlen, så medarbejderen skal ikke udfylde noget.

Sådan er det for stort set alle sundhedsordninger på markedet. Vi giver ikke skatterådgivning, så spørg jeres egen revisor om jeres konkrete forhold. Vi har skrevet det hele ud i vores guide til skat og betaling.

Sådan ville vi selv gribe det an

Hvis I overvejer en ordning, er her de tre ting, der efter vores erfaring afgør, om den bliver brugt eller bare betalt:

• Tilbyd den til alle, ikke kun til dem der allerede træner. Tilmelder man kun de aktive, får man en dyr ordning for folk, der havde trænet alligevel. Bredden er hele pointen.
• Sig skatten højt fra dag ét. Den ubehagelige samtale i marts er dyrere end den ærlige samtale i januar.
• Mål på brug, ikke på tilmelding. Hvor mange har brugt kortet mindst én gang de sidste 30 dage? Det tal fortæller alt.

Hvem skriver det her

SportPas bygger et sportskort til virksomheder i Aarhus. Vi er i gang med at samle netværket af partnersteder, og vi er tidligt i forløbet. Det betyder også, at vi ikke har et stort tal at prale med endnu, og at vi hellere vil skrive noget rigtigt end noget imponerende.

Vil I vide, hvordan en ordning ville se ud hos jer, kan I oprette en gratis virksomhedskonto og se det uden at tale med en sælger. Driver I et træningssted i Aarhus, vil vi meget gerne høre fra jer.